Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Støtte omkring Galileo

Støtte omkring Galileo

Galileo, som er den europæiske pendant til det velkendte amerikanske GPS system, modtager flere tilmeldinger om at deltage i udviklingen. Senest har Sydkorea meldt sig.

GPS kunne sagtens stå for Galileo Position System, men dette er imidlertid ikke tilfældet. GPS (som står for Global Position System) er specifikt benævnelsen på det eksisterende system fra USA.

Galileo betegner det europæiske alternativ som er undervejs. Det skal konkurrere med det russiske GLONASS og GPS systemet fra Amerika, som også er meget udbredt herhjemme.
Dog benyttes GLONASS stort set ikke herhjemme, og ud af de oprindelige 24 satellitter i det russiske system, er kun 11 fuldt funktionelle i dag.

Fredag den 28. december 2005 blev der for alvor taget hul på Galileo projektet. Her blev den første test satellit sendt i kredsløb om jorden.

Man kan så spørge sig selv, hvad grunden til denne billiard-investering er, når vi alligevel bare kan bruge USAs fortrinlige system. For det første er GPS systemet udviklet af og til det amerikanske militær; hvis de en dag føler at have brug for det, kan de ganske enkelt lukke det for offentligheden. Desuden giver Galileo bedre præcision i forhold til alle eksisterende systemer.

Sydkorea vil også være med

Umiddelbart kan det være svært at se, hvad landene Kina, USA, Ukraine, Marokko, Indien og Israel har til fælles, men svaret er ganske enkelt. Alle er ikke EU lande og deltager i samarbejdet om at udvikle Galileo. Senest er Sydkorea også hoppet med på vognen.

Større nøjagtighed end GPS

Det amerikanske GPS system som vi benytter i dag, har i bedste fald en præcision på 3 meter, der kan være flere kilder til fejl som gør at præcisionen falder til hele 15 meter.

Galileo skulle have en præcision på helt ned til 10 centimeter, dog skal det nævnes at denne præcision er beregnet til kommercielt brug. Hvis man skal vide hvor man er med få centimeters nøjagtighed, så skal man altså være beredt på at betale for det.

Der skal også kunne modtages signaler uden man behøver at betale for det, men så skal man acceptere at nøjagtigheden ”kun” er et par meter.

Planen var at Galileo skulle være på benene allerede i år 2008, men uheldige omstændigheder i forhandlingerne har gjort at det nok først vil være brugbart i 2010.

Det oplyses at Galileo skulle blive kompatibelt med det eksisterende GPS system

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies