Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Strid om mobil-tv i Norge

Strid om mobil-tv i Norge

Nordmændene har startet test af mobil-tv. Kritikere mener, at satsningen er forkert.

I de næste to år udsendes blandt andet NRK, TV 2 Norge og TV 3 som mobil-tv i den norske hovedstad. Som ekstra bonus kan brugerne også modtage 15 radiostationer.

Teknologien bag er DMB, som Norges Mobil-TV (NMTV) der står bag testen, mener er fremtiden.

- "Der findes allerede mp3-afspillere, som understøtter DMB. Både Samsung, LG, HTC og Motorola har mobiler med DMB", siger Gunnar Garfors fra NRKs mobilafdeling til Amobil.no.

Telenor er uenig

Mobil-tv i Europa skal sendes i standarden DVB-H. Det vedtog EU kommissionen i marts 2008.

Med testen af DMB sætter Norge sig uden for fællesskabet, hvilket også betyder, at mobiloperatøren Telenor ikke deltager, skriver Amobil.no.

 - "Der findes for få terminaler på markedet, og vi ser ingen grund til at introducere denne teknologi på markedet, når det er muligt at bruge det nuværende mobilnet til tv-sendinger", siger Rolv-Erik Spilling, teknisk direktør og ansvarlig for produktudvikling og teknologi i Telenor.

Tror ikke den nye teknik

Telenor tester i øjeblikket mobil-tv på standarden DVB-H, som de dog ikke tror fuldt ud på.

- "Vi vil satse videre på at bruge datanettet til sendinger, eftersom det er muligt at levere et godt produkt, som flere millioner terminaler allerede understøtter", siger Spilling.

I Danmark starter Boxer mobil-tv sendinger i DVB-H i slutningen af 2010.

Læs også
Mobil-tv i Europa skal sendes i DVB-H

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies