Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Strikke-apps flytter ind på mobilen

Strikke-apps flytter ind på mobilen

Strik og apps synes umiddelbart at tilhøre to forskellige verdener. Sådan behøver det ikke at være.

Det er nok de færreste, der forbinder noget så analogt som at strikke med garn med den digitale verden. Men der findes faktisk masser af apps, der skal gøre tilværelsen lettere for alt fra nybegyndere til super-strikkerne ude i verden.

Der findes faktisk en masse mennesker, der strikker. I gamle dage ville man typisk se dem sidde med deres garn og strikketøj med en lille notesbog og blyant liggende ved siden af til at holde styr på mønstre, masker, pinde og så videre.

Man kan stadigvæk vælge at bruge den analoge metode, men der findes altså alternativer både til Android og iOS platformen. Der findes naturligvis også masser af strikkebutikker, hvor man kan købe alverdens typer af garn og tilbehør til sin strikkehobby - alt fra digitale pindetællere til "Made by farmor "-mærkater til at sy i nakken på sweatre til børnebørnene.

Se også:  Studiestart: Den store værktøjskasse [TIP]

Strik med Apple

Det er ikke lykkedes os at finde nogen danske apps til strikkefans hos Apple. Vi er dog faldet over en app, der hedder Strikke, som findes på norsk. Det er så tæt på det danske, at vi godt tør nævne den som en mulighed, hvis man sidder med en iPad og bare må have gang i strikketøjet. Det er gratis at hente denne app, og så kan man tilkøbe ekstra features og mønstre i selve app'en.

Hvis man er rigtig ambitiøs kan man kaste sig over den meget roste app, knitCompanion (KC). Den er på engelsk, men gør det muligt at oprette avancerede strikkeprojekter, hvor KC så holder øje med hver eneste detalje i processen. På den måde ved man hele tiden, hvor langt man er nået, og hvad man skal gøre som det næste.

Læs også : Appen for gør-det-selv-manden [TIP]

Flere apps til Android

Android er langt det meste udbredte styresystem, og vi finder da også langt flere strikke-apps i Android butikken hos Googles Play. Her findes også apps på dansk, som Strikke- og hækleven.

Det er måske ikke det kønneste navn til en app, men her får man så også en rækketæller, gentagelsestæller, projekttidstager, noter og lineal med i købet. Der er altså ingen grund til at sidde med blok og papir for at holde styr på sit garn, når man bare kan vælge en af de apps, der er udviklet til formået. Så gælder det bare om at finde det rigtige garn og komme i gang.

Se også:  Køb billig mad med appen Too Good To Go og bekæmp madspild [TIP]

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies