Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Super-batteri skal oplades på fem minutter

Super-batteri skal oplades på fem minutter

Nyt firma forsøger at skabe en ny batteri-teknologi, som giver mere ydelse, længere levetid og markant kortere opladning.

Prieto Battery er et nystartet batteriselskab med et klart mål. De vil lave et lithium-ion-batteri, som varer fem gange længere end den nuværende standard og samtidig kan genoplades på bare fem minutter.

Ifølge Gigaom.com har Prieto Battery, som er blevet etableret af kemi-professoren Amy Prieto fra Colorado State University, netop fået en kapitalindsprøjtning på 5,5 millioner dollar.

Pengene skal bruges til at få videreudviklet batteriet, så det - på et endnu ukendt tidspunkt - forhåbentlig kan blive kommercialiseret.

Kort fortalt går Prieto-projektet ud på, at man forsøger med en anden opbygning i batteriets kerne, som ændrer både retning og hastighed på energistrømmen.

Du kan se mere om batteri-teknologien på Prieto-hjemmesiden og i videoen nedenfor.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies