Super-smartphone fra Huawei – mød Ascend D2

Huawei Ascend D2 er en efterfølger til Ascend D Quad XL, nu med nye kraftigere specifikationer – mød den her.

Super-smartphone fra Huawei – mød Ascend D2

Huawei har været sent ude med deres Ascend D1 Quad XL og flere lande har slet ikke fået den kraftfulde mobil til salg.

 – Huawei D1 Quad XL – skuffende topmodel (mobiltest)

Det afholder dog ikke kineserne fra at udvikle på en efterfølger, nemlig Ascend D2, der netop er blevet afsløret overfor et udvalgt publikum, via et slideshow.

På selve slideshowet bliver det afsløret at enheden bliver den næste i rækken med en fem tommer skærm med 1080 pixel fuld-HD opløsning.

Derudover bliver Ascend D2 udstyret med en 1,5 GHz quad-core processor, et 13 megapixel kamera og et hele 3.000mAh stort batteri.

Det forventes ifølge Intomobile.com at enheden vil blive præsenteret på CES messen i januar 2013, hvilket vi på Mobilsiden.dk selvfølgelig følger op på.