Superbest åbner for indkøb via mobilen

Uanset om du sidder i bussen, på jobbet eller hjemme i sofaen, kan indkøbene nu klares fra smartphonen.

Superbest åbner for indkøb via mobilen

Supermarkedskæden Superbest har netop åbnet for shopping af dagligvarer direkte fra smartphonen.

I en web-baseret applikation kan der søges rundt i de klassiske varer som mælk, brød, ost, vin osv. Når de varer man vil købe er på indkøbslisten, kan de betales online. Efterfølgende bliver de leveret til døren.

Vores testkøb afslører en fragtpris på 49 kroner og at emballagen kostede seks kroner. Leveringen sker fra dag til dag melem klokken 16 og 21.

Ikke en rigtig app

Superbest har ikke lavet en “rigtig applikation” men bruger derimod en browserbaseret løsning.

Brugerne skal altså blot gå på mobil.superbest.dk via mobilen hvorefter shoppen åbnes, hvis mobilen er understøttet. Superbest oplyser at iPhone med iOS 3 og fremefter samt Android med version 2.1 og frem, vil kunne bruge den mobil shopsite.

Ved ikke at lave en applikation der ligger i f.eks. App Store, undgår Superbest at skulle betale 30 procent af omsætningen til Apple.

Superbest, dagligvarer
Superbest på en iPhone (Foto: Mobilsiden.dk). Foto: Mobilsiden.dk