SuperSU Android applikation skifter ejer

Udvikleren bag den populære Android applikation SuperSU er klar til at slippe tøjlerne inden for de kommende to år.

SuperSU Android applikation skifter ejer

SuperSU er en ekstrem populær applikation til Android verdenen som blandt andet giver adgang til at håndtere Superuser rettigheder.

Har du leget med at lægge ny ROM på din telefon eller rooted den af andre årsager, er der rimelig stor sandsynlighed for, at du er faldet over SuperSU applikationen som er lavet fra bunden af udvikleren under navnet Chainfire.

SuperSU nærmer sig 100 millioner downloads og har knap en million aktive brugere, den massive interesse har naturligvis været til stor glæde for Chainfire, men gør nu også at der skal arbejdes mere og hårdere på at udvikle applikationen.

Læs også: Sådan vælger og ændrer du standard apps i Android

Chainfire afleverer derfor tøjlerne til det nystartede selskab Coding Code Mobile Technology (CCMT), som ifølge Chainfire allerede i dag ejer eller har investeret i en række populære applikationer som kræver root adgang på telefonen – de er altså ikke nye på den scene.

Chainfire forbliver på SuperSU projektet i mindre og mindre grad to år frem i tiden, hvorefter han vil forlade det. Indtil da kan vi glæde os over at det formentlig betyder flere udviklere og yderligere finansiering til nye features, fejl rettelser med videre.

Vi kender ikke CCMTs fremtidige planer for SuperSU, men indtil videre forbliver SuperSU gratis (med en Pro version) at downloade.

Kilde: Android Authority