Surface-hemmeligheder: Disse spørgsmål mangler vi svar på

Informationerne var sparsomme, da Microsoft præsenterede tablet-satsningen Surface. Seks spørgsmål presser sig på, påpeger website.

Surface-hemmeligheder: Disse spørgsmål mangler vi svar på

I sidste uge annoncerede Microsoft sit indtog på tablet-markedet med Surface.

På trods af præsentationen og den efterfølgende omtale er der imidlertid adskillige ubesvarede spørgsmål, skriver Comon.dk.

It-sitet efterlyser således svar på følgende seks spørgsmål:

– Hvad er batteritiden?
– Er der 3G/4G-understøttelse?

– Hvordan virker tastaturet?
– Hvad er opløsningen på forbruger-versionen (pro-udgaven har Full HD)?
– Hvad bliver prisen?
– Hvornår bliver Surface frigivet?

Det bliver ligeledes påpeget, at Microsoft har været forholdsvis hemmelighedfulde efter præsentationen. Flere af de medier, som var til stede, har således fortalt, at ingen journalister blev ladt alene med en Surface-tablet. Det samme var gældende for det tynde touch-tastatur.

Microsoft-ansatte demonstrerede glædeligt Surface for de fremmødte, men journalisterne fik kun lov at holde produktet i egne hænder i få sekunder, lyder meldingen.

Oplysninger om mål, vægt, processor, lagerplads, skærmtype og tilslutningsmuligheder er imidlertid blevet meldt ud. Du kan læse mere om disse ting ved at klikke her.