Surface Pro endelig på vej til Danmark
Surface Pro fra Microsoft blev lanceret i USA for tre måneder siden, og nu er den endelig på vej til det danske marked. Tidligere har der ellers været tvivl om Surface Pro kom til Danmark.
– Web-tv: Microsoft: Ikke sikkert Surface Pro kommer til Danmark
Men nu fortæller Microsoft i deres officielle Surface-blog, at den lanceres i en række lande, der iblandt Danmark, inden udgangen af maj måned. Den præcise dato er ikke oplyst, men ifølge en support-side så starter produktets livscyklus starter den 10. maj – dermed kan det være dagen hvor Surface Pro kommer til salg på det danske marked. Det skriver Comon.dk.
– Microsoft Surface RT – et interessant bud (produkttest)
Der er heller ikke nogen melding omkring den danske pris på enheden, men Microsoft Surface RT koster mellem 4.000 og 5.400 kroner i de danske butikker.