Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Sydkorea vil lade Android brugere slette bloatware

Sydkorea vil lade Android brugere slette bloatware

Lovgivning skal nu sikre at Android-kunder i Sydkorea kan slippe af med uønskede, præinstallerede applikationer.

I et lovforslag man kun kan håbe at andre lande følger, vil Sydkorea give dødsstødet til Android bloatware.

Det koreanske ministerie for videnskab, informations teknologi og fremtidig planlægning, er i gang med at udarbejde nogle retningslinier der vil lade brugere slette applikationer som de ikke har brug for.

Applikationer som relateres til WiFi, indstillinger, NFC of app-store vil ikke nødvendigvis blive en del af regulationen, men alle andre er i skudlinjen. Cirka 60 programmer installeret af de tre største operatører er i fare.

Også LG og Samsung får kærligheden at føle, mere end halvdelen af de 40 præinstallerede applikationer er udset til at blive en del af regulationen som skulle træde i kraft i Sydkorea om tre måneders tid.

Bloatware er til gene

Ministeriet sagde at alle de præinstallerede applikationer er en ulempe for kunderne, og kan være med til at skabe unfair konkurrence mellem teleselskaber. Yderligere skal der nu oplyses om, hvor meget alle de præinstallerede applikationer fylder.

Læs også: Samsung værst - mængden af lagerplads kan være misvisende

De samme regler forventes også at ramme Googles applikationer som blandt andet Gmail og Hangout, men de er stadigvæk i dialog med søgegiganten.

Det forventes at reglerne træder i kraft til april i Sydkorea.

Kilde: Engadget

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

Belgarion 29-01-2014 07:33:23

Det er da en af WP stærke sider at microsoft har fået gjort sådan at man kan slette al bloatware fra udbydere, og det er kun Wp der kan det, hverken Ios eller android kan komme af med det medmindre man jailbreaker etc. Og forstår ikke folks had mod Bing søge maskine, Google er alt for outdateret, men som Linne skriver man kan vælge andre søge maskiner i browser indstillinger, og man kan også vælge andre browsere at bruge i Windows Store.

0 0
Kloge Aage 28-01-2014 19:11:43

Microsoft fik besked om at lade forbrugerne vælge browser, når det gjaldt PC. Man kan undre sig over, at de samme betingelser ikke gælder inden for mobil. Bla. Apple har fra fabrikken installeret en browser, der ikke kan afinstalleres. Det er ok at installere en browser, men den bør kunne skiftes ud, hvis forbrugerne ønsker at bruge en anden. Det samme med "bloatware" lad dem kunne fjernes.

1 1
Thomas Larsen 28-01-2014 20:47:35

Microsoft fik ikke besked på noget, det var deres eget påfund for årh undgå en sag.

Selvom det er lidt underligt skal man lige huske på at det var i en tid hvor sider skulle være "ie-kompatible" hvilket jo var et problem for dem som fulgte standarderne.

Spå selvom jeg er meget imod apple's(ingen ide med WP) praksis på området er det ikke helt så slemt som med ie og der går nok nogle år før der kan laves en sag på det.

0 1
Linne 28-01-2014 18:17:00

@kim Harder

hej kim..

jeg bruger selv wp (lumia 925), og kan følge din tanke. Du kan dog, under browserens indstillinger, ændre søgemskine. Jeg har ændret min til google og skriver jeg det jeg vil søge på (der hvor domænenavnet står) så kommer google fint frem med resultater �� vupti.. No more bing��

2 0
Martin Mortensen 29-01-2014 12:09:58

Det er rigtigt at browserens søgemaskine kan ændres, men det er desværre ikke muligt at ændre hvilken søgemaskine der åbnes hvis man bruger søgeknappen.

0 0
Kloge Aage 28-01-2014 15:27:25

Måske man på et tidspunkt også kan slippe for tvunget browser installation

0 0
Kim Harder 28-01-2014 12:45:09

hmm mon vi andre så også engang kan slippe af med Bing på Windows Phone :-)

2 0

Om brug af cookies