Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Symbian annoncerer OS v9.5

Symbian annoncerer OS v9.5

Hvis du syntes at Symbian telefoner er smarte, men også at de bruger for meget strøm og er langsomme, så er der håb forude. En ny version af Symbian OS råder nemlig bod på det.

Symbian OS (operativ system, red.) til mobile enheder, er produktet fra selskabet Symbian Limited. Bag dette selskab står en række mobilproducenter som aktieindehavere, disse er Ericsson (15.6%), Nokia (47.9%), Panasonic (10.5%), Samsung (4.5%), Siemens (8.4%) og Sony Ericsson (13.1%).

Symbian OS er en benhård konkurrent til Microsofts Windows Mobile som er at finde i blandt andet HTCs telefoner.

Med version 9.5 introduceres en række nye features, blandt disse nævnes at hardwarekravene til enhederne reduceres kraftigt. Todd Kort er analyst hos Gartner, udtaler ”som følge af reducerede hardwarekrav vil enhedernes pris reduceres og mange Symbian telefoner vil blive billigere”. I denne sammenhæng forudser han også at Symbians globale marked vil udvides.

Bedre udnyttelse af færre ressourcer

Symbian OS v9.5 udmærker sig ved at slække på kravene til hukommelsen, processoren og batteriet. Kravene til hukommelsen skulle ifølge Symbian selv blive reduceret med 25 procent.

Reduceringen af den krævede hukommelse, kan føre til billigere enheder i og med fry vil koste mindre at producere.

Nogle af de nye ting er hurtigere enhedsopstart, hurtigere opstart af populære applikationer som email, browser og navigation (op til 75 procent hurtigere) samt en bedre udnyttelse af batteriet.

Multimedia

Der lægges også op til øget multimedie oplevelser. Der er kommet ikke mindre end 35 kamerafunktioner som man kan nyde godt af – blandt andet en funktion til at reducere røde øjne på fotos.

Desuden meddeles der at Symbian OS v9.5 tilbyder roaming imellem 3G og WiFi. Er man på kontoret med WiFi dækning vil man altså kunne snakke igennem internetforbindelsen (VoIP) og telefonen vil automatisk slå på 3G-dækning når man bevæger sig udenfor WiFI dækningen.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies