Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Symbian dødsdømt på Nokias N-serie

Symbian dødsdømt på Nokias N-serie

Nokia N8 bliver den sidste smartphone i N-serien, der kører Symbian som styresystem.

Fremtiden tilhører Nokia og Intels nye mobilplatform, MeeGo – i hvert fald når det gælder Nokias smartphones i den såkaldte N-serie. Det skriver Reuters.

Ifølge Nokia-talsmand Doug Dawson vil N8-modellen således blive den sidste mobil fra N-serien, der er baseret på Symbian-platformen.

- ”Fremadrettet vil N-serien blive baseret på MeeGo,” siger Doug Dawson.

Ifølge research-direktør Ben Wood fra analysefirmaet CCS Insight skal beslutningen opfattes som en storsatsning fra Nokias side.

- ”Bekræftelsen – af at MeeGo vil blive brugt på det næste flagskib i N-serien – viser, at Nokia virkelig satser på denne platform i kampen mod ’high end’-rivaler som eksempelvis Apples iPhone,” siger Ben Wood.

Du kan læse mere om MeeGo på Mobilsiden.dk ved at klikke her.

SE OGSÅ:
- Video: Se Nokias nye styresystem på tavle-pc

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

Michael Tommy Andersen 09-07-2010 12:49:47

Hej jeg vil bare høre om der er nogen der kan hjælpe mig lidt på vej, jeg er meget lun på Nokia N8 og den er jo med Symbian, og nu ser jeg at der er et nyt system på vej,og nu lyder mit spørgsmål skal jeg vente på MeeGo eller er Nokia N8 med Symbian OK?

Venter spændt på at høre nyt!
Mvh Michael Andersen

0 0
Henrik 09-07-2010 13:15:48

Du kan sagtens købe N8eren, den er både frem- og bagud-kompatibel med gamle og altså nye apps der kommer til Nokia'er fremover.

Meego OS'et er til ultra-high-end devices som koster omkring 5000 kr og opefter. Meego devices bliver mere som computere, hvor Symbian-devices skal ses som smartphones.

Meego og Symbian kommer til at leve side om side, der er ikke tale om det ene der afløser det andet.

Det nye Qt SDK udviklingsmiljø til app-udviklere er lavet netop med henblik på, at apps skal virke på både Symbian og Meego devices fremover.

0 0
Henrik 08-07-2010 15:03:55

N8 bliver den eneste Symbian^3 N-serie telefon, ja.

Derefter vil Symbian^3 blive brugt i E, C og X-serie telefonerne. Eksempler her er: C7 og E7.

Anssi Vanjoki fra Nokia har udtalt, at en N-serie med Symbian^4 absolut er en mulighed, så jeg vil ikke hænge mig for meget i hvad en amerikaner siger (hvilket altid gælder når det har noget med Nokia og Symbian at gøre) ;-)

0 0

Om brug af cookies