T-Mobile beholder eksklusivret på iPhone i Tyskland

Selvom der spekuleres i nye forretningsmodeller omkring salg af iPhone, vil T-Mobile fortsat have mobilen eksklusivt i Tyskland.

T-Mobile beholder eksklusivret på iPhone i Tyskland

I Tyskland forventer T-Mobile fortsat, at have eksklusivretten til salg af iPhone, også i forhold til den kommende 3G-udgave. Det fortæller T-Mobiles direktør Hamid Akhavan til nyhedsbureauet Reuters.

Apple har tidligere indikeret, at andre forretningsmodeller for salg af iPhonen er på vej, hvilket også tildels er korrekt. F.eks. har den seneste aftale med Orange i Østrig betydet, at både T-Mobile og Orange i dette land, vil sælge iPhone.

Hamid Akhavan mener samarbejdet med Apple forløber godt. "Vi har et godt forhold til Apple, som jeg forventer fortsætter. Hvis/når en 3G-iPhone kommer regner jeg med, at vi fortsat har den eksklusivt i Tyskland", lyder det fra T-Mobile direktøren.

Historien er ikke slut

Siden redaktionen publicerede denne fortælling er der kommet nyt i sagen. mobilsiden fortsatte historien. 21/5/2008 rettede vi nyt fokus på sagen med en artikel der drejer sig om Launch af 3G iPhone den 9. juni – Læs her. Se også seneste nyt om tematikken her..