Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Tablets og sociale medier vil fylde mere i undervisningen

Tablets og sociale medier vil fylde mere i undervisningen

Tablets og kommunikation på de sociale medier bliver en større og større del af undervisningen. Højby Skole i Odense går all in.

Videointerviews på tablets, matematik på computeren og kommunikation på de sociale medier, det vil blive en del af undervisningen det kommende år på Højby Skole i Odense. Det skriver TV 2 Fyn.

Højby Skole er en ud af 21 folkeskoler, som er med i et projekt, som skal inddrage smartphones, PC’ere og tablets i undervisningen.

 - ”Vi står over for en stor opgave med at skabe fremtidens folkeskole. It-pædagogik i undervisningen skal gøre eleverne dygtige og mere motiverede. Vi har brug for mere viden om, hvordan it understøtter elevernes læring, og hvordan lærerne kan udnytte potentialet i it bedst muligt. Derfor glæder jeg mig meget til at følge it-demonstrationsskolerne,” siger undervisningsminister Christine Antorini.

Det betyder blandt andet, at eleverne vil kunne tage deres tablets med ud af klasseværelset og lave videointerviews m.m., der kan deles online via de sociale medier.

Allerede fra 2. klasse er det meningen, at de skal lave matematikopgaver til hinanden via et computerprogram, mens de i 5. klasse skal skrive og indtale engelske tekster og kombinerer disse med billeder og videoklip, hvorefter de deles på internettet med klassekammerater og forældre.

Målet med dette projekt er at indsamle viden om elevernes læring og motivation når IT anvendes målrettet. Forsøgene sættes i gang på de udvalgte skoler efter nytår og fortsætter frem til sommeren 2015.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies