Tag iPhone med på cyklen

Her er gadget til mobilen og cyklen.

Tag iPhone med på cyklen

Der har ligget mange gadgetjulegaver under træerne i år, og
hører du til en af dem, der har fået en iPhone i julegave og måske trænger til at motionere lidt af julefedtet af dig, så kan du kombinere de to ting.

Du kan naturligvis bruge din iPhone som løbemakker, men hvis løb i joggingsæt og hoppende ølmaver bare ikke er dig, så kan du overveje at investere i iBike Dash Cycling Computer.

Du skal blot finde den gamle jernhest frem og montere iBike, og så har du forvandlet din iPhone eller iPod til en vaskeægte cykelcomputer. iBika Dash kan både registrere din hastighed, distance og tid mm., og holderen er både vand og stød-resistent.

Holderen skulle desuden være nem at fjerne og sætte på cyklen, så den ikke bliver snuppet, når du stopper op ved bageren for en “optankning”. Derudover understøtter den ANT+, så har du f.eks. allerede ANT+-enheder, kan de tale sammen.

iBike Dash Cycling Computer er dog ikke helt billig. Du skal af med 1.490 kroner på f.eks. Apples store, for at komme i bedre form med din iPhone.

Seneste nyt

Redaktionen kunne ikke lade tematikken ligge. mobilsiden gik et skridt videre. 20/12/2011 fortsatte vi fortællingen med et indlæg omkring iPhone 5 hittede på Google – Historien bringes videre her. Tjek også seneste nyt om temaet ved at trykke her..