TDC åbner op for mere fleksibelt netværk

I fremtiden vil taleopkald foregå over 4G-netværket i form af ren data, og den fremtid er nu meget tæt på med VoLTE

TDC åbner op for mere fleksibelt netværk

TDC har netop gennemført et opkald over 4G, og det kan indvarsle nye tider for telefoni. Der er nemlig fordele at hente, hvis opkald går gennem 4G/LTE-nettet i modsætning til 2G- eller 3G-nettet, som det gør nu.

Et skifte til ‘Voice over LTE’ eller VoLTE, som det er forkortet til, vil blandt andet gøre netværket mere fleksibelt, og så vil det give mulighed for en øjeblikkelig forbindelse, så man ikke skal vente så længe.

Læs også: Mobilkunder flygter fra TDC

”TDC forudser et skifte i vores måde at føre samtaler på. Allerede i nær fremtid bliver det naturligt at udveksle fx filer, præsentationer, billeder eller noget helt fjerde under en samtale eller konference,” siger TDC teknologidirektør, KimSøgård.

Ud over muligheden for at dele filer over LTE-netværket samtidig med en samtale, så vil det på sigt også kunne blive muligt at flytte samtalen mellem enheder, netop fordi samtalen foregår over et data-netværk.

Læs også: TDC Erhverv: Fri tale i Europa

Forsinkelsen på samtalen vil også være meget lille over det hurtige netværk, og så vil man kunne have konferenceopkald med mange deltagere på en gang.

En udfordring vil være at taksere taleopkald, da de har form som data. Det vil ikke længere være til at skille tale og data fra hinanden, og derfor vil teleselskaberne, herunder også TDC, muligvis skulle gentænke deres abonnementer og tjenester.

Temaet er ikke slut

Siden denne artikel er der kommet nyt i sagen. mobilsiden fortsatte historien. 31/10/2014 havde redaktionen fokus på et indlæg omkring Mobilkunder flygter fra TDC – Du finder den her. Meget er sket siden. Du kan klikke her for sidste nyt i sagen..