TDC-app viser hvem der kan ringes gratis til

Nu kan TDC-kunder får overblik over, hvem de kan ringe gratis til.

TDC-app viser hvem der kan ringes gratis til

TDC er klar med en applikation, der giver TDC-kunderne overblik over, hvem de kan ringe gratis til.

Hos TDC kan man med tjenesten ‘TDC til TDC’ ringe gratis til andre TDC-kunder, og med applikationen ‘TDC til TDC’ bliver det tydeliggjort, hvem af ens kontakter, man gratis kan sludre løs med.

Applikationen er en ny opkaldsklient, hvor der ud fra hvert navn og nummer er et ikon, der indikerer, om personen er én af de 1,8 millioner TDC-kunder i Danmark.

-”Vi har masser af kunder der er rigtig glade for TDC til TDC-servicen, men som er kede af, at det ikke er mere tydeligt, hvem man ringer gratis til, så der har været masser af efterspørgsel efter en sådan applikation,” siger TDCs mobildirektør, Johan Kirstein Brammer, der forventer at mange vil bruge applikationen som den primære opkaldfunktion, mens andre vil bruge den mere som opslagsværk.
D
en nye opkaldsklient har dog ikke smartdial.

Udover at gøre det nemmere for de eksistende kunder, håber Johan Brammer også at kunne tiltrække nye.

-”Vi vil også gerne synliggøre, at det er en fordel at være i samme teleselskab, som ens venner og familie,” siger han til Mobilsiden.dk.

‘TDC til TDC’ er gratis og kan hentes i Android Market eller iTunes.

tdc til tdc

Historiens videre kronologi

Siden redaktionen kørte denne artikel er der kommet nyt i sagen. mobilsiden kørte videre med bolden. 7/7/2011 fulgte redaktionen op med en vinkel omkring TDC advarer mod falsk mailKlik her for den påfølgende artikel.. De sidste nyheder om emnet finder du her.