TDC giver kunstigt åndedræt til fastnettet

I kampen for at redde det døende fastnet, gør TDC det nu gratis at ringe fra fastnet til fastnet. Til gengæld sættes opkaldsafgiften op.

TDC giver kunstigt åndedræt til fastnettet

TDC har netop ændret takseringen for fastnet-telefoni, og håber på den måde, at folk i fremtiden vil beholde deres fastnettelefon og bruge den til de længere samtaler.

Opkaldsafgiften stiger fra 0,225 øre til 1 krone. Til gengæld er minutterne gratis, hvis du ringer fra fastnet til fastnet.

Så snart samtalen er længere end tre minutter, er der altså penge at spare på opkaldet.

Et opkald fra fastnet til mobil koster 0,79 øre i minuttet.

De nye priser er de samme, uanset hvor i landet du ringer til, og hvornår på døgnet dette sker – i modsætning til de gamle priser.

Læs mere:
– Fastnettelefonen dør med lynets hast
– Status: Fastnet dør – fortsat flere mobiler end danskere
– 3 vil flytte fastnetnumre til mobilen