Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   TDC giver pengene tilbage for LG Optimus 2X

TDC giver pengene tilbage for LG Optimus 2X

Kunder hos TDC med en LG Optimus 2X kan få pengene tilbage for produktet, hvis de oplever genstart- og sortskærm problemer.

LG Optimus 2X (Foto: Mobilsiden.dk)
LG Optimus 2X (Foto: Mobilsiden.dk)
Foto: Mobilsiden.dk

Hvis du har en LG Optimus 2X, der genstarter spontant eller går i sort skærm, hvor batteriet skal ud, for at få mobilen i gang igen, og samtidigt er kunde hos TDC - så er der gode nyheder.

Efter Mobilsiden.dk's dækning af de mange problemer med LG's topprodukt, der har stået på siden midten af marts måned, har landets største teleselskab TDC nu besluttet, at kunderne ikke skal lægges til last for produktets problemer.

- "Har man en LG Optimus 2X med disse problemer, kan man få pengene tilbage eller få mobilen ombyttet til en ny af samme slags. Vi er netop nu ved at kommunikere det til vores butikker landet over," fortæller presserådgiver i TDC, Trine Kromann-Mikkelsen.

Det er en forudsætning, at telefonen har været til reparation og at kunden oplever samme fejl på den efter reparationen. Det skal ske inden for de næste to måneder, lyder det fra TDC, der aktuelt er i dialog med LG om problemerne.

Artikler om problemerne med LG Optimus 2X

14.04.11: Massive problemer med LG Optimus 2X
19.04.11: LG: Alligevel LG Optimus 2X problemer
11.05.11: Kun få har problemer, siger LG
17.06.11: Fejlrettelse til 2X er udskudt
05.07.11: Nu er fejlrettelsen klar til LG Optimus 2X
18.07.11: Fortsætter problemerne med Optimus 2X?
20.07.11: LG: Kontakt kundeservice ved Optimus 2X-fejl
20.07.11: LG sagsøges for fejl på Optimus 2X

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

Engell 22-07-2011 11:50:38

Spændende om det så også gælder Telmore (TDC selskab) :)

0 0
madslvig 21-07-2011 20:29:04

Så håber jeg godt nok bare, at Telenor, hvor jeg har købt min, og alle de andre selskaber følger trop, når nu LG ikke selv kan finde ud af det!

0 0
vigge 21-07-2011 17:36:53

Det er da fint at tdc gør noget men det burde være lg selv der gik ud og kaldte hele skiddet tilbage hvis de bare vil beholde en lille smugle troværdighed

0 0
Martin Jensen 21-07-2011 18:49:25

aarh, vel ikke hele skidtet, det virker som om de fleste er rigtig glade for deres LG telefoner

0 0
vigge 21-07-2011 23:19:14

Jeg har været rigtig glad for min indtil den sidste opdatering kom nu har den allemulige fejl. Og jo jeg mener de de bør tilbyde folk en eller anden form for plaster på såret det er trods alt ikke en billig low end mobil der er tale om

0 0
jonasbh 21-07-2011 15:40:42

Prøv at se videoen i denne nyhed fra 1 min og 44 sek og frem: http://www.mobilsiden.dk/web-tv/lg-vi-gor-comeback-med-optimus-2x,lid.13974/

Øv øv, Morten Aagaard fra LG vil nok gerne være foruden den udtalelse i dag.

0 0
21-07-2011 16:52:53

Han siger det er vigtigt med en særlig mobil, målet er nået, når et selskab som tdc pludselig begynder at tage telefoner tilbage på den måde, så må det da kunne kaldes en særlig ringe mobil.

0 0
Robert 21-07-2011 16:32:16

Haha det er sgu meget sødt at se den video på nuværende tidspunkt. Trist, trist Morten og LG.

0 0
David K 21-07-2011 15:22:31

Fra TDC må man sige!
Så kan man - for resten af O2X ejerne håbe at de andre teleselskaber følger med.

0 0
24-07-2011 17:58:35

Det håber jeg de gør.
Jeg har en LG Optimus 2x til rep. selvom den kun er EN MÅNED GAMMEL! Syntes det er rigtig godt af TDC. Håber Telenor følger med. :)

0 0
madslvig 25-07-2011 08:28:20

Det gør de! Heldigvis! Jeg har også købt min Optimus 2X hos Telenor, og den har været til reperation en gang, så satser på snart at sende den ind og få den krediteret :)

0 0
JasikDK 25-07-2011 10:44:31

Min er til rep nu. Så kunne være jeg skulle tage ud i butikken eller ringe til dem og høre hvordan jeg skal forholde mig. :)

0 0

Om brug af cookies