TDC Goup opkøber Plenti

Teleselskabet Plenti overtages af den danske telegigant TDC Goup.

TDC Goup opkøber Plenti

TDC Group køber mobilselskabet Plenti – det skriver TDC Group i en pressemeddelelse. Teleselskabet Plenti nåede ikke at blive meget mere end et år gammelt, før det faldt på andre hænder. Købssummen lyder på i alt 74 mio. kroner for 100 procent af virksomhedens aktier.

“Vi er glade for, at vi er nået frem til en aftale med Plenti. Det er en solid virksomhed med et stærkt team, der inden for en kort periode har fået rigtig mange kunder. Overordnet er opkøbet attraktivt både fra en finansiel og strategisk vinkel” , siger koncerndirektør Michael Moyell Juul fra TDC Group.

Se også:  Plenti fritaget for nye roamingregler som det første teleselskab

I handlen indgår mobilselskabet samt de ca. 90.000 kunder som i dag har abonnement hos Plenti. Handlen vil ikke medføre ændringer i abonnenternes mobilpakker.

“Kunderne hos Plenti har et højt underholdningsforbrug, og den oplevelse vil blive endnu bedre, når kunderne får adgang til TDC’s mobilnet, der er Danmarks bedste. TDC er landets største indholdsleverandør, så samtidig ser vi selvfølgelig også på, om vi kan styrke Plenti’s produkter med attraktivt indhold”, siger direktør for Plenti, Peter Mægbæk.

Plenti tæller i dag 90 medarbejdere som alle vil fortsætte på uændrede vilkår.

Læs også:  Ny milepæl: Plenti runder 90.000 kunder

Videre om emnet

Siden redaktionen kørte denne nyhedsartikel er der kommet nyt i sagen. mobilsiden fulgte op på sagen. 10/8/2017 kørte vi et indlæg omkring TDC Group mister 10.000 mobilkunder i det seneste kvartal – Du kan læse den her. Se de seneste nyheder om emnet her.