Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   TDC køber resten af Unotel

TDC køber resten af Unotel

Nu sidder TDC på hele Unotel, og har nu hånd i hanke med 20 små mobiludbydere. Også M1 meldes salgsklar.

Siden 2007 har TDC ejet 20 procent af Unotel, og nu har landets største mobilselskab så valgt, at opkøbe de resterende 80 procent.

Det betyder, at TDC nu reelt har styr på hvad der sker hos de 20 mobilnavne, som Unotel A/S som også hedder Company Mobile A/S, har samarbejdsaftaler med.

Unotel har i en årrække stået for, at levere infrastruktur, mobilnet og kundeservice til mobilselskaber som The Voice Mobil, Gaffa, Ekstra Bladet Mobil, CoolTel samt naturligvis Unotel selv og en række andre.

Unotel har i alle årene brugt TDC til at levere mobilnet.

M1 er også til salg

Det Aalborg baserede mobilselskab M1, er snart et af de eneste småselskaber, som de store teleoperatører, ikke har overtaget kontrollen med.

M1 køber mobiladgang hos TDC, og vil ikke afvise en forhandling.

 - "Alt er til salg til den rigtige pris. Hvis nogle vil fremlægge noget fornuftigt, må vi jo forholde os til det. Vi har aldrig lagt skjul på, at alt er til salg til den rigtige pris", fortæller Mads Peter Veiby, direktør i M1, til Mobilsiden.dk

Hvilken pris TDC har givet for de sidste 80 procent af Unotel, er ikke oplyst. Opkøbet for umiddelbart ingen betydning for kunderne hos Unotel og deres samarbejdspartnere.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies