TDC: Mobilnet bliver mere stabilt

Mobilnettet hos TDC vil snart kunne håndtere store nedbrud bedre end i dag. Det betyder større stabilitet og sikkerhed for mobilkunderne.

TDC: Mobilnet bliver mere stabilt

Efter det omfattende nedbrud hos TDC for 14 dage siden, var netværksekspert Torben Rune fra Netplan ude med riven, og kaldte mobilnettet amatøragtigt.

– “Man kan ikke drive en seriøs virksomhed, hvor en uheldig landmand hakker en spade gennem et fiberkabel – hvorefter hele Danmark er i sort”, sagde han til Mobilsiden.dk i sidste uge.

TDC er ikke enig i Torben Runes udlægning.

– “Vores net er ikke designet til, at én fejl kan ødelægge alt. Det handlede om, at vi var i gang med ændringer i netværket. Dette gjorde, at fejlen i Aarhus greb om sig, og fik meget uheldige konsekvenser for brugerne”, siger Flemming Hynkemejer vicedirektør for teknik i TDC Mobil Norden.

Han fortæller, at nettet ikke var helt nede. Tabet af taletrafik blev registreret til knap 20 procent.

blank, faktabokse, fuld bredde
Læs også:
 – Ekspert: TDC’s mobilnet er amatøragtigt

Det bliver bedre fremover…

Mobilnettet hos TDC er designet, så trafikken kan omlægges til andre føringsveje, og hovedcentralerne kan tage over for hinanden. Ulempen er dog, at det ved omfattende nedbrud tager to-tre timer, at omlægge mobiltrafikken. Men løsningen er på vej, lover TDC.

– “Ved udgangen af første kvartal 2009 har vi ombygget hele vores grundnet. Det betyder, at trafikken selv finder nye veje, hvis centrale dele af nettet går ned”, siger Flemming Hynkemejer.

Selvom der tages initiativ til, at forbedre stabiliteten tør teleselskabet dog ikke love, at mobilnettet bliver 110 procent nedbrudssikret

Opdateringer i sagen

Her får du den kronologiske fortsættelse i historien og anvisning til absolut seneste nyt om temaet. mobilsiden kunne ikke lade sagen ligge. 30/10/2008 gik redaktionen videre og fulgte op med et indlæg omkring Fastnet: TDC langer ud efter Sonofon – Den næste artikel om emnet finder du her. Seneste nyheder om TDC finder du her..