Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   TDC Mobils kunder ringer "gratis" til hinanden

TDC Mobils kunder ringer "gratis" til hinanden

Kunder hos TDC Mobil kan nu ringe "gratis" til alle andre TDC Mobil-kunder.

Der findes ikke noget i mobilbranchen som er gratis. Ofte betyder gratis, at det alligevel koster lidt - hvilket også er tilfældet for et nyt TDC-produkt.

"TDC til TDC" giver kunder hos TDC Mobil mulighed for at ringe til andre TDC Mobil-kunder uden det koster hverken minutafgift eller opkaldsafgift. Man kan desuden tale, så lang tid man har lyst.

Prisen for denne "gratis" service er 49 kroner om måneden. Tegnes tillægsabonnementet inden den 5. juli er prisen dog 29 kroner om måneden resten af året.

Med "TDC til TDC" følger TDC andre selskaber på markedet, der også har tilsvarende produkter.

Om produktet kan betale sig afhænger naturligvis af, hvor mange opkald man laver til andre TDC-kunder. TDC oplyser selv, at for en typisk kunde betyder det, at tæt på hver hver tredje mobilsamtale vil blive uden beregning, da der findes cirka 6 millioner mobiltelefoner i Danmark, og de 1,8 er TDC-mobiler.

"I dag har vi mange loyale kunder, og dem ønsker vi også at gøre noget ekstra for. Jeg er sikker på, at de vil tage godt imod muligheden for, at hvert tredje opkald forsvinder fra telefonregningen," siger koncernchef Jesper Theill Eriksen, TDC Privat.

En kort tone i begyndelsen af opkaldet indikerer, at opkaldet er gratis.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies