Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   TDC: Mobilt bredbånd er knap nok rentabelt

TDC: Mobilt bredbånd er knap nok rentabelt

Teleselskaberne tjener stort set ingen penge på mobilt bredbånd. Markedet er dog så vigtigt, at TDC i hvert fald ikke bliver de første, som sætter prisen op.

Priskrigen på mobilt bredbånd har igennem længere tid raset, og i kampen om at erobre kunderne er priserne raslet ned.

På nuværende tidspunkt er vi nede på et niveau, hvor teleselskaberne stort set ikke tjener penge på at sælge mobilt bredbånd, men udelukkende forsøger at skabe en kundebase.

TDCs topchef, Henrik Poulsen mener, at priskrigen er kørt fuldkommen af sporet.

 -  "Vi er startet på er prisniveau, som knap nok er profitabelt," siger han til Morgenavisen Jyllands-Posten.

Mobilt bredbånd er det eneste voksende marked

Salget af fastnetabonnementer daler, og mobilmarkedet er angiveligt ved at have nået en mætningsgrænse. Som markedet ser ud nu, kan nye kunder stort set kun skaffes, ved at stjæle dem fra andre selskaber.

Det mobile bredbåndsmarked er i øjeblikket det eneste, som vokser, og det er derfor utrolig vigtigt for selskaberne at bemægtige sig så mange kunder som overhovedet muligt.

Det er så vigtigt at nogle teleselskaber giver kunderne gratis adgang i op til seks måneder. Selvfølgelig med forhåbninger om, at folk derefter ikke kan leve uden mobilt bredbånd, og derfor forbliver kunder.

Med den rasende priskrig på dette marked, savner teleselskaberne penge i kassen, som de skal bruge til at investere i ny og bedre teknologi.

Dog vil TDC ikke blive de første, som sætter prisen op, deres målsætning er stadigvæk at bemægtige sig en markedsandel på 40 procent.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies