TDC Play udgår og baner vej for YouSee Musik

Når TDC privat overgår til YouSee sidst på måneden, bliver det også farvel til den klassiske musiktjeneste TDC Play.

TDC Play udgår og baner vej for YouSee Musik

Er du flittig bruger af TDC Play, skal du snart til at vænne dig til et grønne miljø. TDC har i hvert fald valgt at skrotte den otte år gamle musiktjeneste, og giver nu i stedet deres kunder adgang til YouSees tjeneste, Yousee Musik.

Denne beslutning kommer i kølvandet på TDC’s beslutning om at lade deres private brugere overgå til YouSee d. 26/6.

TDC Play var en af de første musiktjenester herhjemme, og selvom andre tjenester som Spotify, Wimp/Tidal og Apple Music har klaret sig rigtig godt herhjemme, har Play stadig en stor brugerskare. Nu håber TDC, at denne del vil følge med videre til YouSee.

Læs også:  TDC bliver til Yousee

Derfor har de lavet en række forbedringer til appen, så man f.eks. nu kan dele sine playlister med andre online samt tilkoble musikken til eksempelvis sit Chromecast.

Yousee Musik får også en overhaling på lydkvaliteten, og man kan nu få musikken leveret i 320kbps, frem for de forhenværende knap 200kbps.

TDC håber at få brugere af TDC Play til at skifte over til YouSee Musik, og beroliger med, at kun navnet og farven har ændret sig. Ansvarlig for digitale platforme hos YouSee, Rune Keldsen fortæller: ”Du skal bare hente en ny app og vænne dig til, at det hedder YouSee i stedet for TDC.”

Vil du læse mere om, hvordan du kommer i gang med YouSee, kan du se dette link til YouSee’s egen side.

Mere om sagen

Siden redaktionen publicerede denne fortælling er der kommet nyt i sagen. mobilsiden gik videre med sagen. 5/2/2016 samlede vi op på historien og publicerede artiklen om Apple Music Android: Nu kan du gemme al musikken lokalt – Du kan læse den her. Se de seneste nyheder om emnet her.