TDC: Priskrigen aftager

Priskrigen er ikke ovre, men den er nu knap så intensiv.

TDC: Priskrigen aftager

Den hårde priskrig på det danske mobilmarked er lige så langsomt ved at stilne af. Det vurderer TDCs koncernchef Henrik Poulsen ifølge Computerworld.dk.

– “Der er ingen tvivl om, at det samlede aktivitetstryk i markedet er gået ned her i de seneste tre til fire måneder i forhold til slutningen af sidste år samt starten af i år. Noget af trykket er taget af,” siger TDC chefen til Computerworld.dk.

Priskrigen toppede omkring årsskiftet efter Onfone øgede prispresset ved at lancere data i mobilpakkerne. Onfone fik i løbet af årets første måneder en stor portion nye kunder, hvilket også afspejlede sig direkte i de store teleselskabers regnskaber.

TDC overtog i maj måned Onfone, og opkøbet har lagt en dæmper på den intensive priskrig. Henrik Poulsen tvivler dog på, at det udelukkende er opkøbet af Onfone, der har dæmpet priskrigen.

– “Jeg tror, at det er et spørgsmål om, at de forskellige operatører i markedet kollektivt begynder at indse, at vi er nødt til at finde en anden tilgang til markedet, hvis det her marked på langt sigt skal udvikle sig til noget holdbart og sundt.” udtaler Henrik Poulsen.

Mere om sagen

Siden vi publicerede denne historie er der kommet nyt om sagen. mobilsiden kunne ikke lade være. 4/8/2011 gik vi videre med nyheden; Godt netværk sikrer TDC flere kunder – Historien kan du læse her. Siden er meget vand er løbet gennem åen. De seneste nyheder finder du ved at klikke her. .