Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   TDC renoverede nedbrudsramt SMS-central

TDC renoverede nedbrudsramt SMS-central

TDCs sms-central i Albertslund blev i denne uge renoveret for at hindre flere nedbrud.

TDC havde i august flere nedbrud på sin sms-central i Albertslund, men efter en omfattende renovering på anlægget natten til onsdag skulle yderligere tilfælde ikke forekomme.

Omlægningen gik ifølge Allan Londorf, afdelingschef i TDC Mobil, som planlagt. Renoveringen giver TDC mulighed for at udvide kapaciteten på anlægget og forhindre tilsvarende nedbrud i fremtiden.

Anlægget i Albertslund håndterer både trafik for TDCs egne kunder og for kunder hos de teleleverandører, der bruger TDCs net.

Arbejdet på centralen betød, at sms-trafikken for TDCs kunder var lukket fra klokken 1.00 til 10.00 i onsdags. Ifølge TDC Mobil valgte man at lukke for SMS-trafikken i natte timerne, da kun tre procent af det samlede antal smser sendes i det pågældende tidsrum.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies