TDC vil ikke længere reparere mobiler

Det er snart slut med at lave mobiltelefoner på eget mobilværksted hos TDC.

TDC vil ikke længere reparere mobiler

Den 1. december 2011 er TDC færdige med at lave mobiltelefoner og smartphones på eget værksted. Her lukker teleselskabet nemlig reparationsværkstedet Electronic Care Center i Odense, der hidtil har stået for serviceringen af mobiltelefoner fra TDC og underselskaber, som Telmore.

Fremover vil det være det eksterne reparationscenter Telecare i Esbjerg, der skal lave de defekte mobiltelefoner, som indleveres i TDCs butikker landet over. Det sker blandt andet, fordi der ikke længere er nær så mange mobiler at reparere.

– “Behovet for mobilreperationer er faldende. Det skyldes blandt andet at folk køber en ny mobil, fremfor at få den gamle lavet. Samtidigt er kvaliteten på lowend-terminalerne blevet bedre,” fortæller presserådgiver Rasmus Avnskjold i TDC til Mobilsiden.dk.

Reparation, service, TDC Electronic Care Center
TDC mener, at når Telecare overtager reperationerne, vil det betyde bedre service overfor kunderne. (Foto: Mobilsiden.dk). Foto: Mobilsiden.dk

TDC sparer penge

TDC vil i forbindelse med outsourcingen af mobilværkstedet spare penge, hvilket har været en væsentlig overvejelse i forbindelse med lukningen.

– “Jeg vil ikke kalde dette for en spareøvelse, men hvis vi skal blive ved med at investere i intrastruktur, så er vi nødt til at se på omkostningerne. Det vigtige i aftalen med Telecare er, at vi kun betaler for de opgaver vi reelt har behov for. Vi har altså ikke omkostningerne ved at have et hold af teknikkere siddende standby,” forklarer Rasmus Avnskjold.

I alt 35 medarbejdere i Odense bliver berørt af lukningen. Men de har alle fået tilbud om at flytte med til Esbjerg. I den forbindelse vil TDC kompensere medarbejderne der flytter med for transportudgifterne i det første halve år.

Hvis en medarbejder ikke ønsker at arbejde i Esbjerg, vil vedkommende få hjælp til at komme i anden beskæftigelse.

Bedre service for kunderne

TDC erkender, at Telecare kan servicere mobiltelefoner bedre end TDC selv kan, blandt andet fordi Telecare også står for servicen af enheder fra konkurrerende teleselskaber.

På grund af mængden af reparationer, er Telecare dermed mere effektive.

– “Den almindelige kunde vil ikke mærke en forskel, når vi flytter mobilservicen til Telecare. Hvis det betyder noget, så vil det være en hurtigere ekspeditionstid,” lyder det fra TDC.

Der har været serviceret mobiler i Odense siden mobiltelefonen blev allemandseje.

Web-TV: Med mobilen på værksted

Fortællingen fortsætter

Redaktionen har fulgt udviklingen. Her er de efterfølgende historier. mobilsiden valgte at gå videre med sagen. 3/7/2011 gik redaktionen videre og kørte en opfølgning med fortællingen Applikationer for milliarder – Nyheden kan læses her. Redaktionen har fingeren på pulsen. Se seneste nyt her.