Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Teknikeren sender sms inden besøg

Teknikeren sender sms inden besøg

Hver uge går TDC's teknikere forgæves 300 gange. Nu får kunden en reminder på sms, to dage før et besøg.

Venter man teknikker fra TDC, kommer der fremover en sms to dage før besøget, for at minde om aftalen. Årsagen til tiltaget er, at TDC hver uge har næsten 300 forgæves teknikerbesøg.

 - "Vi håber, at initiativet vil reducere antallet af forgæves besøg og effektivisere arbejdet, således, at teknikerne kan udnytte deres tid bedst muligt til gavn for kunderne," siger Peter Lanng Nielsen, Kundeservicedirektør i TDC.

Bliver man som kunde alligevel forhindret i at modtage teknikeren, indeholder beskeden et telefonnummer, der kan ringes til, for at aftale en ny tid.

TDC fastholder at ringe til kunden cirka en halv time før forventet ankomst.

4.500 gange om ugen besøger TDC's teknikkere husstande i Danmark.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies