Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Tele-boss: Apple er blevet mere fleksible og mindre arrogante

Tele-boss: Apple er blevet mere fleksible og mindre arrogante

Mere fleksibilitet og mindre arrogance har gjort det lettere at arbejde sammen med Apple under Tim Cook, lyder det fra fransk teledirektør.

I sommeren 2011 satte Tim Cook sig i direktørstolen hos Apple som afløser for Steve Jobs.

Dette skifte har gjort det nemmere for teleselskaber at arbejde sammen med iPhone-producenten, lyder det fra Stephane Richard, der er administrerende direktør for France Telecom-Orange.

- "Apple er blevet mere fleksible, mere opmærksomme på alle andre, sandsynligvis en smule mindre arrogante end de plejede at være,"  sagde Stephane Richard ifølge allthingsd.com under en middag med journalister i Barcelona.

- "Jeg tror, at de formentlig er lidt mere under pres, og det er ganske rart."

Stephane Richard kom også ind på smartphone-krigen mellem iOS, Android og Windows Phone. Han mener, at det bliver "meget svært" for Microsoft at konkurrere med Apple og Google på denne front.

- "Efter min mening er Nokia-familien god, men der er ikke nogen 'wow'-effekt," sagde teledirektøren med henvisning til den Windows-baserede Lumia-serie fra Nokia.

- "Når du har et marked med meget stabile spillere som Apple og Samsung, så er det nødvendigt med en 'wow'-effekt."

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies