Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Tele2 gør sig upopulær

Tele2 gør sig upopulær

En ny undersøgelse viser, at Tele2 er et af de mest forhadte selskaber i Norge. Skylden ligger hos de reklamefilm, som også er blevet vist i Danmark.

Selskabet MMI Synovates laver årligt en undersøgelse blandt norske indbyggere, som skal vise, hvor populære eller upopulære norske selskaber er blandt befolkningen. I år er Tele2 kommet i problemer, skriver Amobil.no.

Det er de 116 største virksomheder i Norge, som bliver bedømt, og her kom Tele2 på en 70. plads over mest populære. Til sammenligning kom de to andre store mobilselskaber i Norge - Telenor og Netcom, på en 20. og 42. plads.

Hvor upopulæriteten er kommet fra, er svært at sige. Men Tele2's direktør i Norge, Håkon Dyrnes, mener at svaret skal findes i reklamefilmene med dværgen Small Bill. Dyrnes rapporter om meget dårlige tilbagemeldinger fra kunderne, og at reklamen sågår er blevet kaldt "styg".

Tele2 fandt sig desuden på 8. pladsen over de mest upopulære selskaber i Norge. Om det er reklamefilmen eller dårlige produkter, der er skyld i problemerne, er svært at bedømme.

Hvad synes du?

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies