Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Tele2 opkøbt af Telenor - forenet med Sonofon

Tele2 opkøbt af Telenor - forenet med Sonofon

Igår blev opkøbet af Tele2 godkendt af Konkurrencestyrelsen. Ingen umiddelbare ændringer i en periode fremover.

I begyndelsen af maj, indgik Telenor, et af Nordens største teleselskaber, en aftale med Tele2's aktionære om at opkøbe det danske selskab. Igår godkendte Konkurrencestyrelsen købet, og Telenor vil overtage Tele2.

Telenor ejer også Sonofon, og købet er et led i koncernens strategi om hele tiden at udfordre det danske marked.

- "Vi byder vores nye kolleger velkommen og ser frem til at gå i tæt dialog med ledere og medarbejdere i Tele2 for at bygge videre på det, som Tele2 har skabt i Danmark," siger Henrik Clausen, adm. direktør for Telenor Danmark.

Nuværende Tele2-kunder skal ikke blive skræmt over købet. Tingene vil ikke ændre sig foreløbigt.

- "Kunderne vil ikke opleve nogen ændringer, da Tele2 i Danmark i en periode fremover vil fortsætte som selvstændigt brand på det danske marked", fortæller Henrik Clausen.

- "Vi vil fortsat tilbyde kunderne en vifte af konkurrencedygtige teleprodukter, og kunderne vil på sigt få adgang til endnu flere produkter og tjenester," afslutter den administrerende direktør.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies