Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Telebranchen: Fri EU-roaming er en ekstrem dårlig forretning

Telebranchen: Fri EU-roaming er en ekstrem dårlig forretning

Fri EU-roaming virker umiddelbart til være en rigtig god idé, men realiteten er en helt anden, hvis man spørger telebranchen.

Tidligere i dag bragte vi nyheden om, at EU nu er kommet frem til en endelig aftale, der fra denne sommer gør det muligt at bruge data i alle EU-lande, uden ekstra omkostninger.

Umiddelbart lyder denne aftale som en god nyhed for danske forbrugere, men virkeligheden er en helt anden, hvis man spørger Jakob Willer, direktør for Teleindustrien, som udtaler sig på vegne af hele den danske telebranche.

Se også: EU fjerner afgifter på mobildata allerede denne sommer

Han er nemlig meget skeptisk over for den nye aftale, der betyder at teleselskaber skal betale godt 57 kroner pr. GB data til det udenlandske selskab, deres kunde låner net fra.

“Det er en ekstrem dårlig forretning. Vi har råbt vagt i gevær hele vejen på det her. Det kan godt være, at man politisk udråber det til en stor succeshistorie, men realiteten er, at man hiver en masse penge ud af den danske telebranche og sender til Sydeuropa, og det er helt almindelige forbrugere, der kommer til at betale den regning,”  fortæller Jakob Willer over for Mobilsiden.dk

Læs også: Hvor meget mobildata har du behov for? [TIP]

Så selvom aftalen på papiret lyder fornuftig, så vil den dyre kompensation, som teleselskaberne er tvunget til betale til udenlandske netværksudbydere, i sidste ende føre til en prisstigning for de danske abonnementer, hvilket altså går hårdt ud over os forbrugere.

Ifølge direktøren for Teleindustrien var det en klar fejltagelse, da politikerne i sin tid lovede fri roaming i udlandet.

“Man begik en fejl dengang man politisk begyndte at love forbrugerne, at det skulle være gratis, fordi det er ikke gratis. Man har lovet forbrugerne noget, der ikke kan lade sig gøre.” siger Jakob Willer.

“Så på den måde, så synes jeg man skal passe på med politisk at udråbe det her til en stor sejr for forbrugerne.”

Se denne: 3 tilbyder nu fri roaming i USA

Forhandlingerne i nat nåede frem til en kompensation på 7,7 euro, ca. 57 kroner, pr. GB Data. Denne skal dog gradvist sænkes de næste fire år, og forventes nedsat til 2,5 euro i 2021.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies