Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Telebranchen skal være mere gennemskuelig

Telebranchen skal være mere gennemskuelig

Det er manglende gennemsigtighed, der har fået forbrugerne til at miste tilliden til teleselskaberne – og det skal der rettes op på, mener brancheforeningens direktør.

Ib Tolstrup, direktør for Telekommunikations-industrien
Ib Tolstrup, direktør for Telekommunikations-industrien

Telebranchen skal blive bedre til at gøre mobilabonnementer og andre teleprodukter gennemskuelige for forbrugerne. Sådan lyder udmeldingen fra Ib Tolstrup, der er direktør i Telekommunikations-industrien - telebranchens interesse-organisation.

Reaktionen kommer efter, at telebranchen har fået stor kritik i årets forbrugerredegørelse, der blev offentliggjort i mandags. Kunderne har simpelthen ikke tillid til selskaberne.

- "Det smerter mig meget, at vi er sunket så langt i indekset. Det er manglende gennemsigtighed, der får os til at falde så meget, og vi skal forbedre vores overskuelighed ved at blive bedre til at beskrive de produkter, der sælges," siger Ib Tolstrup til Business.dk.

Han understreger samtidig, at udbuddet af teleprodukter er vokset markant, og at det giver forbrugerne god mulighed for at finde et produkt, der passer til deres behov.

Ifølge Business.dk vil Telekommunikationsindustrien forsøge at udarbejde nogle fællesretningslinjer for, hvordan de enkelte produkter bør beskrives uden at forvirre forbrugerne.

Læs også
Telebranchen dumpes igen af kunderne

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies