Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Teleklager: Det siger krystalkuglen

Teleklager: Det siger krystalkuglen

2005 har været et år med en del klager over den nye 3G teknologi. Teleankenævnet forudser, at IP-telefoni og alternative teleudbydere vil give anledning til klager i 2006.

Ifølge Teleankenævnets årsberetning har 2005 været præget af, at en ny teknologi har fundet vej til Danmark. Nævnet har oplevet mange klager i forbindelse med 3G-teknologien, som primært har handlet om dårlig netværksdækning eller driftsforstyrrelser i software eller hardware i 3G-telefonerne. Desuden har 3G kundernes klager ofte handlet om løbsk dataforbrug.

Teleankenævnet mener, at de mange klager over 3G skyldes, at der er tale om en ny teknologi, som kunderne dels skal vænne sig til og gennemskue og som dels er forbundet med en del startvanskeligheder.

2005 har været et år med en del klager over den nye 3G teknologi. Teleankenævnet forudser, at IP-telefoni og alternative teleudbydere vil give anledning til klager i 2006
2005 har været et år med en del klager over den nye 3G teknologi. Teleankenævnet forudser, at IP-telefoni og alternative teleudbydere vil give anledning til klager i 2006

Krystalkuglen viser IP-telefoni

Teleankenævnet har i årsberetningen for 2005 som noget nyt reflekteret over, hvilke fremtidige problemstillinger nævnet vil blive præsenteret for. Med andre ord giver nævnet et bud på, hvilke aspekter inden for televerdenen, der vil give anledning til kundeklager i 2006.

IP-telefoni er et område, som Teleankenævnet forventer at få klagesager om. IP-telefoni markedsføres i forskellige varianter og kombinationer mellem internetapplikationer og traditionel telefoni. Derfor kunne man forestille sig, at der kan opstå forskellige teoretiske diskussioner om, hvordan man skal karakterisere og regulere IP-telefoni i forhold til traditionelle telefonitjenester.

Meget tyder på, at forbrugerne ikke foretager en egentlig skelnen mellem IP-telefoni og traditionel telefoni, selvom IP-telefoni for det meste kræver tilkobling af ekstraudstyr til både telefon og PC.
Det betyder, at klagerne, som forbrugerne indgiver, oftest handler om fortolkning af vilkår, samt spørgsmål om indgåelse og ophævelse af aftaler og ikke om selve teknologien.

Den almindelige danskers manglende viden om, at IP-telefoni er baseret på en anden teknologi kommer også til at betyde, at mange vil klage over kvaliteten af produktet, som naturligvis ikke kan sammenlignes med kvalitetsstandarderne for traditionel telefoni.

Særlige aftaler

Den anden tendens, som Teleankenævnet ser, er, at flere kunder klager over selskaber, som nævnet kalder ”alternative udbydere”. Det vil sige teleudbydere, som har specialiseret sig i at levere telefoni og internet til bestemte grupper af forbrugere. Det kunne være til en boligforening eller et antennelav.

Det problematiske i sager som dette er, at der ikke telefonisk kan gives et klart og entydigt svar på, hvem der har skylden i en konkret sag. Det skyldes, at hele aftalegrundlaget først skal klarlægges.

Før det er sket, kan man ikke afgøre, hvem der leverer selve teleydelsen – om der er tale om en teleudbyder eller noget andet. Teleankenævnet har kun mulighed for at hjælpe kunderne, hvis der er tale om en udbyder af teletjenester, hvilket kan give anledning til magtesløshed hos forbrugeren, som ikke ved, hvor han skal henvende sig med sin klage.

Kilde: Teleankenævnet

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies