Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Telenettet sejler stadig lidt

Telenettet sejler stadig lidt

OPDATERET: Efter weekendens massive regnskyld var flere teleselskaber ramt af problemer, men langt de fleste fejl er ved at være løst. Der er dog stadig enkelte steder i hovedstadsområdet, der har huller i dækningen.

Weekendens skybrud og massive mængder nedbør lagde flere af teleselskabernes netværk delvist ned i hovedstadsområdet.

Store oversvømmelser resulterede i strømsvigt og kortslutninger af de mobilmaster, der leverer dækning til københavnerne.

Men nu er de fleste af operatørerne ved at være på fode igen, dækningsmæssigt.

Der kan dog stadig være problemer for Telia- og 3-kunder omkring København.

Stadig problemer

Telia har i øjeblikket 8-9 mobilmaster, der er vandskadede, omkring Østerbro og Frederiksberg, mens teleselskabet 3 har problemer 20 steder i områderne omkring Østerbro, Hellerup og det sydlige Gentofte.

-”Problemet er hovedsageligt, at vi ikke kan komme til nogle af mobilmasterne, fordi bygningerne er spærret af. Vi står klar med nyt udstyr, men vi kan bare ikke få adgang til at sætte det op,” forklarer Hanne Damgaard, kommunikationskonsulent hos 3.

Hverken 3 eller Telia kan fortælle noget om, hvornår alle master igen kører normalt.

Telenor og TDC er oppe igen

Hos Telenor var hele 88 maste-positioner, spredt over hele København, berørt at regnen. Men alt kører igen normalt, melder Telenor mandag.

Hos TDC er alt også oppe at køre igen.

-”Taget i betragtning, hvor voldsomt uvejret var, er vi sluppet meget billigt,” siger pressemedarbejder Rasmus Avnskjold til Mobilsiden.dk.

Han forklarer, at der stadig er problemer pletvis, men at det ikke er nok til, at slutbrugerne mærker noget til det.

OPDATERET: 3 oplyser nu, at hovedparten af deres sites på Østerbro igen fungerer normalt.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

janniklindquist 05-07-2011 08:25:36

Det glæder mig, at I synes, at der kun er småproblemer tilbage. Jeg bor på Østerbro og er nu på min 4. dag uden netværk.

0 0
May Frederiksen 05-07-2011 08:41:48

Hej Janni,
Vi kalder ikke problemerne "småproblemer", hvis du er uden dækning er det selvfølgelig mere end lidt irriterende. I øvrigt er det ikke noget vi mener, men den melding vi har fået fra teleselskaberne.
Hvilket teleselskab har du?
Mvh. May, mobilsiden.dk

0 0
janniklindquist 05-07-2011 11:31:48

Navnet er Jannik :-)

Jeg er hos 3, og fik først signal for ca. 1 time siden. Dvs. over 60 timer uden signal

0 0
PiX 06-07-2011 11:56:44

Jeg har OiSTER som bruger 3's net. Det fungerede først i løbet af mandagen hos mig. Jeg bor på Nørrebro.

0 0
PiX 06-07-2011 11:58:09

...og jeg kunne ikke sende/modtage SMS og foretage opkald!

0 0
May Frederiksen 05-07-2011 12:58:04

Undskyld Jannik :)
Det er helt klart 3, der har været hårdest ramt af vandmasserne.
Godt du har fået signal igen :)
Mvh. May, mobilsiden.dk.

0 0

Om brug af cookies