Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Telenor: 306 netværksforbedringer i 2012

Telenor: 306 netværksforbedringer i 2012

TT-netværket er forsinket - men det betyder ikke at Telenors kunder venter forgæves. Telenors 2G og 3G netværk bliver nemlig stadigvæk udvidet i hastigt tempo. Se hvor Telenor har bygget nye mobilmaster i 2012.

TT-netværket, som er en sammenlægning af Telias og Telenors netværk, er blevet lidt forsinket i forhold til den oprindelige plan. Dermed bliver sammenlægningen af de to selskabers netværk først en realitet fra andet kvartal 2012. Men det betyder ikke, at Telenors netværk bliver syltet.

Hvis man læser kommentarerne på de forskellige teleselskabers Facebook sider, så får man hurtigt indtrykket, at teleselskaberne ikke investerer en krone i udvidelser af deres netværk.

Den typiske kommentar hos et vilkårligt teleselskab er noget lignende: "Hvorfor dækker I ikke lige præcist mit område, og nede hos min moster er der heller ikke for god dækning."

Man kan let få den opfattelse, at teleselskabernes dækning er hullet som en si, og at der ikke bliver gjort noget ved problemet, for langt de fleste kommentarer på Facebook ikke besvaret af teleselskabernes Facebook-medarbejdere.

Men den opfattelse er meget forkert, men for almindelige mennesker, så kan det være meget svært at følge med i, hvor og hvor meget teleselskaberne rent faktisk udvider deres netværk.

På Mobilsiden.dk har vi løbende fulgt opgraderingen af Telenors netværk over det sidste års tid, for at give vores læsere et indblik i denne del af teleselskaberne verden, som de fleste ikke kender til, men som de fleste dog allivel har en holdning til.

306 forbedringer i 2012

Status i september måned 2012, var at Telenor havde lavet hele 306 netværks forbedringer i løbet af årets første 9 måneder. Forbedringerne består både af opgraderinger af eksisterende mobilmaster og etableringen af helt nye mobilmaster.

Den massive udbygning er et led i Telenors egen netværksudbygning, og samtidig er det en del af forberedelsen af netværkssammenlægningen med Telia.

For at forbedre fortirinsvis taledækningen, så har Telenor opsat 72 nye 2G master - fortrinsvis i Jylland.

På 3G siden har Telenor opsat 185 UMTS900 mobilmaster, der leverer 3G på 900 MHz frekvenserne. Disse master giver en geografisk bred dækning, og disse mobilmaster bliver fortrinsvis opsat udenfor de større danske byer.

Telenor har også opsat 49 UMTS2100, der giver 3G på 2100 MHz frekvensen. Disse mobilmaster er fortrinsvis opsat i landets største byer, og skal give bedre indendørsdækning og øget kapacitet.

De nye UMTS900 og UMTS2100 mobilmaster er geografisk spredt over hele landet, og Telenors kunder i både storbyer og landsbyer er således blevet tilgodeset.

Udover de mange nye mobilmaster, så har Telenor i 2012 skåret antallet af mobilcentraler ned fra 11 til 2, hvilket giver færre udfald i samtaler. Telenor har også opgraderet til DC-HSDPA i det eksisterende mobilnetværket i landets 30 største byer, så Telenors kunder nu kan downloade med på op til 32 Mbit/s og uploade med  op til 5 Mbit/s i disse byer.

(Kort stillet til rådighed af Telenor) Oversigt over netværksforbedringerne i 2012. De grønne pletter er UMTS900 (3G), de røde af UMTS2100 (3G) og de blå er GSM (2G)
(Kort stillet til rådighed af Telenor) Oversigt over netværksforbedringerne i 2012. De grønne pletter er UMTS900 (3G), de røde af UMTS2100 (3G) og de blå er GSM (2G)

Type

Jan

Feb

Mar

Apr

Maj

Jun

Jul

Aug

Sep

Total

UMTS900

5

11

8

15

34

23

17

48

24

185

UMTS2100

9

6

10

2

3

11

2

5

1

49

GSM

4

12

20

6

10

12

3

0

5

72

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies