Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Telenor kunder kan nu undgå "regningsadministration"

Telenor kunder kan nu undgå "regningsadministration"

Telenors kunder kan nu betale deres regninger med dankort i stedet for betalingsservice.

Telenors butik på Fisketorvet (Foto Mobilsiden.dk)
Telenors butik på Fisketorvet (Foto Mobilsiden.dk)

Telenors privatmobilkunder kan nu tilmelde deres Dankort/VISA Dankort til Telenors gratis betalingskortløsning. Med den nye gratis betalingskortløsning kan kunderne undgår det månedlige gebyr til betalingsservice.

Når man som kunde er oprettet, så bliver den månedlige regning automatisk trukket på ens Dankort eller VISA/Dankort - ligesom det kendes fra lavprisselskaberne BiBob og CBB.

Fra starten kan Telenors kunder dog kun benytte Dankort eller VISA/Dankort, men Telenors lover at udvide betalingskortløsningen til andre betalingskorttyper - dog uden at sætte en dato eller navn på hvilke betalingskort, der bliver tale om.

Sænker minimumspriserne

Med introduktionen af den gratis betalingskortløsning, så ændrer Telenor også på minimumspriserne på deres mobilabonnementer.

Teleselskaberne er efter aftale med forbrugerombudsmanden forpligtet til at oplyse minimums prisen på alle mobilabonnementer.

Indtil nu har minimumsprisen hos Telenor afspejlet, at der skulle indregnes omkostninger til "regningsadministration", der er Telenors term for "gebyr til betalingsservice".

Omkostningerne til "regningsadministration" bortfalder, når Telenors kunder benytter den gratis betalingskortløsning, og Telenors 6 måneder minimums pris på abonnementerne falder derfor også. Fremadrettet bliver den annoncerede minimumspris på Telenors abonnementer derfor lavere.

-” Betalingskortløsningen er et led i vores arbejde med at gøre det nemt og gennemskueligt at være kunde hos os Telenor,” siger Peter True, der er senior markedskonsulent hos Telenor.

Telenors kunder kan melde sig til den nye betalingskortløsning på Telenor.dk, hos Telenors kundeservice eller i en af Telenors butikker.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies