Telenor skifter direktøren ud i Danmark

Telenor Danmark sender direktøren til Sverige til en toppost og giver direktørposten videre til dansk topleder.

Telenor skifter direktøren ud i Danmark

Telenor Danmark får ny administrerende direktør, efter at Marek Slacik, som har været på posten siden 2012, fortsætter karrieren i den verdensomspændende koncern som markedsdirektør i Telenor Sverige.

Læs også: Telenor-kunder får fri tale og SMS i hele EU

Til at varetage posten i Danmark er Jesper Hansen rekrutteret, som i forvejen har mange års erfaring i Telenor Danmark. Igennem de seneste 15 år har han været en fast del af ledelsen i Telenor og har erfaring fra næsten alle ansvarsområder.

”Vi havde brug for en stærk kandidat til at fuldende sammensætningen af den svenske direktion. Vi har derfor rekrutteret Marek Slacik, der har opbygget solide go-to-market kompetencer fra udfordrende markeder som Serbien og Danmark. Denne rokade har været muligt på grund af det forhold, at Marek har en stærk afløser i Telenor Danmark, og jeg føler mig meget komfortabel med at overlade direktørposten til Jesper Hansen,” siger koncerndirektør Kjell-Morten Johnsen.

Læs også: Telenor bringer 1-kroners mobilen tilbage

Jesper Hansen tiltræder den 1. august i år og vil i fremtiden arbejde på at få Telenor til at skille sig ud fra markedets øvrige teleselskaber ved at yde god service, som man også har arbejdet på i flere år i forvejen.

Marek Slacik, som nu sendes videre til Sverige, sad på direktørstolen, mens Telenor foretog den store fusion med Telias netværk. Fusionen venter endnu på at blive godkendt af EU, oplyser Kjell-Morten Johnsen.

Seneste tilføjelse til sagen

Her følger vi op med den seneste udvikling om temaet. mobilsiden har holdt fast i temaet. 13/5/2015 vinklede vi sagen videre med en vinkel på Telenor-kunder får fri tale og SMS i hele EU – Du kan læse den her. Få også seneste nyt om sagen her..