Telenor stopper salget af HTC Hero og Magic

Telenor har besluttet at stoppe salget af de populære mobiltelefoner HTC Hero og Magic. En løsning er på vej, lover teleselskabet.

Telenor stopper salget af HTC Hero og Magic

Fredag eftermiddag trak Telenors indkøbsafdeling i nødbremsen og meddelte butikkerne samt “shop in shop”-udsalgsstederne i Føtex og Expert, at de øjeblikkeligt skulle stoppe salget af HTC Hero.

Grundet graverende fejl på seneste software er vi nødsaget til at stoppe alt salg af HTC Hero“, lød den interne besked til butikkerne. En besked som efterfølgende kom i Mobilsiden.dk’s besiddelse.

Den officielle udmelding fra Telenor er dog knap så dramatisk.

– “Vi er blevet bekendt med en mindre fejl i softwaren på Hero og Magic, der betyder, at de kunder, der ikke har et dataabonnement, bliver beregnet for dataforbrug i forbindelse med brug af MMS”, fortæller Telenors pressechef Peter Glüsing til Mobilsiden.dk.

Han fortæller også, at teleselskabet generelt råder kunderne til at købe et dataabonnement sammen med mobilerne, da de bruger en del data.

HTC Hero nyt artikelfoto

Kunderne får penge tilbage

Selvom HTC Hero og Magic er væk fra Telenors butikker behøver kunderne ikke at være nervøse for en stor ekstraomkostning.

– “Vi kan ikke udelukke, at der kan være kunder, som ikke har valgt at købe en dataløsning. Skulle de have brugt MMS, er de meget velkomne til at kontakte os, hvorefter vi vil refundere de typisk 10-20 øre pr. MMS, de fejlagtigt er blevet beregnet”, lyder det beroligende fra pressechefen.

Fejlen omkring datataksering ved MMS-brug berører kun kunder hos Telenor.

Opdateringer er på vej

Ifølge både Telenor og HTC arbejdes der på at udsende fejlrettelser til mobilerne snarest. Opdateringen kan kunderne enten selv installere eller få mobiltelefonen opdateret i en Telenor-butik.

Mobilsiden.dk har spurgt HTC’s nordiske direktør Peter Frølund, hvad de mener om, at Telenor i fredags trak Hero fra butikkerne.

– “Vi respekterer altid vore kunders beslutninger, og vi har allerede lavet den pågældende opdatering, som blot afventer en formel godkendelse”, siger HTC-direktøren.

Telenor forventer, at både HTC Hero og Magic sælges igen fra kommende uge.

Læs også:
 – HTC Hero (mobiltest)

Fortsættelsen i sagen

Få efterfølgende nyt i kronologien og tjek seneste nyt om temaet. mobilsiden kunne ikke lade være. 24/11/2009 gik redaktionen videre og publicerede et indlæg omkring Telenor: Vi skræmmer ikke kunderne væk – Den videre fortælling finde om emnet finder du her. Se også de seneste nyheder om emnet her.