Telenor vil skabe verdens mest digitale marathonløb

Teleselskabet Telenor og løbeklubben Sparta vil gøre Copenhagen Marathon 2018 til verdens mest digitale maratonløb.

Telenor vil skabe verdens mest digitale marathonløb

Når startskuddet til Telenor Copenhagen Marathon brager den 13. maj 2018 vil en af verdens mest digitale løbsoplevelser skydes i gang.

Som hovedsponsor på arrangementet er Telenors målsætning at introducere tiltag der skal højne oplevelse for de over 10.000 deltagere og 100.000 tilskuere til maratonløbet.

Som tilskuer vil man derfor kunne følge ens favoritløber ruten rundt igennem Københavns gader i realtid. Via en dedikeret app og PC-løsning vil enkelte løberes tempo og distance følges mens fire ‘live-poster’ vil give mulighed for at livestreame deltagere.

“For os giver det rigtig god mening at være hovedsponsor for Telenor Copenhagen Marathon, da vi som virksomhed er dybt optaget af at kunne imødekomme vores kunders digitale ønsker. Vi kan sammen med Sparta konstatere, at løb bliver mere og mere digitalt, og vi glæder os derfor over at kunne fortsætte med at sikre den digitale brugeroplevelse af løbet for både deltagere og tilskuere,” siger Lars Thomsen, Telenors kommercielle direktør.

Se også:  Følg Telenor Copenhagen Marathon live på deres app

Netværket oprustes

For at håndtere den ekstra datatrafik løbet gav i 2017-versionen af løbet, opsatte Telenor en ekstra mobilantenne langs ruten og tunede samtidig det eksisterende netværk til at håndtere den yderligere belastning.

Tilmelding til Telenor Copenhagen Marathon forventes at åbne den 1. oktober 2017.

Læs også:  Telenor opgraderer sit mobilnet ud fra kundernes feedback

Efterfølgende nyt om temaet

Vores redaktion har fulgt udviklingen. Her er de efterfølgende historier. mobilsiden kunne ikke lade sagen ligge. Allerede d. 29/6/2017 fulgte vi historien op med historien Telenor Norge lancerer SMS+ baseret på RCS – Nyheden kan læses her. Absolut seneste nyt om temaet finder du her.