Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Teleselskab afslører, hvornår næste års topmodeller lanceres

Teleselskab afslører, hvornår næste års topmodeller lanceres

Et lækket billede fra teleselskabet T-Mobile i Polen løfter sløret for, hvad der kommer af nye smartphones i løbet af første halvår af 2016.

Foto: Xperiablog.net

Teleselskaberne verden over ved, af gode grunde, meget mere om kommende produkter end forbrugerne.

Til tider sker det dog, at disse strengt hemmelige oplysninger mellem producenter og teleselskaber slipper ud i offentligheden, hvorfra der ofte afsløres oplysninger om nye produkter.

Læs også: Designet på Samsung Galaxy S7 og S7 Plus afsløret

Det er tilfældet i disse dage, hvor et billede fra en præsentation fra T-Mobiles polske afdeling er kommet i de forkerte hænder og rapporteret videre til hjemmesiden Xperiablog.

Her ses billedet med angivelse af, hvornår de næste smartphones lanceres.
Her ses billedet med angivelse af, hvornår de næste smartphones lanceres.
Foto: Xperiablog.net

Af billedet ses en tidsplan for, hvornår T-Mobile forventer nye produkter lanceret fra adskillige producenter. Listen tæller de fleste store spillere som Sony, Samsung, Microsoft, LG og HTC. Som det første forventer T-Mobile to forskellige Samsung-smartphones lanceret i løbet af 1. kvartal 2016. Samtidig er også Microsoft klar med en Lumia-smartphone.

Senere i 1. kvartal 2016 lander yderligere fire produkter på markedet ifølge billedet: To nye Samsung Galaxy-modeller, endnu en Lumia-smartphone fra Microsoft samt en ny HTC One-smartphone – formentligt efterfølgeren til One M9.

Læs også: IDC: Sådan ser smartphonemarkedet ud om 4 år

Til sidst afsløres T-Mobiles nye produkter også helt frem til 2. kvartal 2016 – altså april, maj og juni – hvor LG kommer på banen med intet mindre end fire smartphones, lige som Sony bringer to modeller på markedet kort efter.

Alle modelnumre på billedet er udskiftet med x’er, da disse formentligt ikke er på plads endnu eller ganske simpelt ikke er oplyst af producenterne. Der er dog god grund til at tro, at efterfølgere til flere af dette års topmodeller fra samme periode bliver blandt nyhederne.

Der kan muligvis være tale om Samsung Galaxy S7, HTC One M10, LG G5 og Sony Xperia Z6, men det er selvfølgelig meget tidligt at spå om allerede nu. Der er derfor ikke andet for end at vente med at se, om dette lækkede billede fra T-Mobile viser sig at ramme plet.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies