Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Teleselskaber politianmeldt

Teleselskaber politianmeldt

Forbrugerombudsmanden har politianmeldt otte danske teleselskaber for vildledende priser.

Forbrugerombudsmanden har politianmeldt otte teleselskaber, der nægter at rette ind efter Forbrugerombudsmandens advarsler.

Selskaberne er anmeldt for at vildlede kunderne, når de ikke oplyser den fulde pris for bredbånd i hele bindingsperioden.

Ifølge loven og Forbrugerombudsmandens teleretningslinjer skal udbyderne oplyse alle de omkostninger, der er knyttet til et abonnement i hele bindingsperioden, og de skal anføres som én samlet pris – den såkaldte mindstepris.

Det er vigtigt for, at kunderne kan få et overblik over bredbåndsmarkedet:

- "Formålet med at oplyse om mindsteprisen er at sikre gennemsigtighed på markedet, og derved gøre det muligt for forbrugerne at sammenligne udbydernes priser. Tele- og bredbåndsydelser er komplicerede nok i forvejen, og derfor må der ikke herske tvivl for forbrugerne om, hvad de binder sig til økonomisk," siger Forbrugerombudsmand Henrik Øe.

Politianmeldelse er absolut sidste løsning forklarer informationsmedarbejder for Forbrugerombudsmanden Tina Emilie Pedersen:

-"Vi tror på dialog, og har også været i dialog med teleselskaberne inden anmeldelsen. Det er selvfølgelig bedst, hvis vi kan løse det på den måde," siger hun til Mobilsiden.dk.

FAKTA:

De otte teleselskaber der er anmeldt er:

- Bredbånd Nord I/S (ESV Bredbånd A/S, Nyfors Fibernet A/S og ENV Fibernet A/S),
- Dansk Bredbånd A/S,
- Dansk Net A/S,
- Fullrate A/S,
- Onfone ApS,
- Sonofon A/S (Tele2 A/S og Cybercity A/S),
- Telia Stofa A/S og
- Telmore A/S.
FAKTA:

De otte teleselskaber der er anmeldt er:

- Bredbånd Nord I/S (ESV Bredbånd A/S, Nyfors Fibernet A/S og ENV Fibernet A/S),
- Dansk Bredbånd A/S,
- Dansk Net A/S,
- Fullrate A/S,
- Onfone ApS,
- Sonofon A/S (Tele2 A/S og Cybercity A/S),
- Telia Stofa A/S og
- Telmore A/S.
Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her

Om brug af cookies