Teleselskaberne: Vi har intet hørt om hvid iPhone 4

Rygterne svirrer om, at den hvide version af iPhone 4 er lige på trapperne. Men teleselskaberne har intet hørt fra Apple.

Teleselskaberne: Vi har intet hørt om hvid iPhone 4

Den hvide version af iPhone 4 skulle egentlig have været lanceret samtidig med den sorte, tilbage i juli måned 2010.

Men den er af flere omgange blevet udskudt, angiveligt fordi det ikke er lykkes Apples underleverandører at levere den helt rigtige hvide farve.

Senest udskød Apple officielt lanceringen til foråret, uden dog at præcisere en nærmere dato.

Men nu har et screendump af interne vareoversigter hos Vodafone og Best Buy sat gang i rygterne og håbet om, at den hvide iPhone 4 er lige på trapperne. Salgsdatoen er i følge oplysningerne sat til den 27. februar 2011.

Teleselskaberne ved intet

De danske teleselskaber har dog ikke hørt noget som helst fra Apple, og tør ikke håbe på, at den hvide iPhone 4 er på vej.

-“Vi vil meget gerne ha den i sortiment, men forsyningerne hos Apple er åbenbart yderst sparsomme af denne version,” siger Peter Glüsing, kommunikationsansvarlig hos Telenor.

Heller ikke TDC eller Telia har hørt mere fra Apple om, hvornår de skal forvente den hvide version i butikkerne.

-“Vi er desværre ikke kommet nærmere at få en dato fra Apple”, siger Rune Fick Hansen fra TDCs kommunikationsafdeling.

Læs også:
– Hvid iPhone 4 lanceres først i 2011

Efterfølgende om emnet

Næste fortælling om sagen kan også være interessant. mobilsiden holdt fast i sin interesse i tematikken. 18/1/2011 fulgte redaktionen op med artiklen om iPhone brugere opdaterer flittigst deres iOS – Følg det videre forløb her. Få også seneste nyt om temaet her.