Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Teleselskaberne vil binde kunderne i 12 måneder

Teleselskaberne vil binde kunderne i 12 måneder

Telebranchen lægger nu pres på politikerne, for at lovliggøre en bindingsperiode på et år fremfor det nuværende halve år.

Flere teleselskaber gør nu fælles front mod politikerne, og kæmper for at få lov til at binde kunderne til et abonnement i et helt år, fremfor kun 6 måneder.

- "En enig branche vil gerne have den ekstra mulighed, for det vil være en gevinst for os og en gevinst for forbrugerne. En bindingsperiode på 12 måneder kan give udbyderne en større økonomisk sikkerhed, mens kunderne vil få mere attraktive abonnementsvilkår eller et større tilskud til mobilen eller tablet-pc’en", siger branchedirektør Tom Togsverd til politiken.dk.

Han bakkes op af den Højhastighedskomité, som videnskabsministeren sidste år nedsatte for at fremme udbredelsen af lynhurtigt bredbånd i Danmark.

"Der skal tages initiativer til at muliggøre længere bindingsperioder på teleområdet på for eksempel 12 måneder. Længere bindingsperioder kan tilskynde til, at der foretages mere risikovillige investeringer i ny teknologi," står der i komiteens nyeste raport.

Ikke i kundernes interesse

Forbrugerrådet er dog meget imod en længere bindingsperiode, og mener ikke, det er til kundernes fordel.

-"En yderligere forlængelse af bindingen betyder en overvæltning af selskabernes investeringsrisiko på forbrugerne, og må afvises som en unødvendig forringelse af forbrugernes vilkår«, skriver Forbrugerrådet og påpeger, at stort set alle andre brancher fra januar 2010 er blevet omfattet af det generelle loft på 6 måneders binding.

Den nye videnskabsminister, Charlotte Sahl-Madsen (K) skal nu se på sagen, og vil derefter tage stilling til muligheden for en længere bindingsperiode.

En gammel sang

Det er langtfra første gang teleselskaberne forsøger at komme igennem med 12 måneders binding.

Mobilsiden.dk har skrevet om ønsket helt tilbage fra 2004.

Læs også:
3 vil binde kunderne i et år 
Måske gavnligt at binde kunderne i et år
Afslag: Bindingsperioden bliver ikke længere
Mobilstriden mellem 3 og videnskabsministeriet fortsætter
Højst seks måneders binding af mobilkunder
Bindingsperiodesag: 3 risikerer milliontab

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

Joey 19-04-2010 20:58:04

JA tak til 12 måneders bindinger!
Det ville blive meget bedre for forbrugerne - så ville det ikke koste fx. 500+ pr måned for en smartphone. Der er også gode erfaringer med det fra Sverige som i nogle tilfælde har længere bindinger end 12 måneder :)

0 0
Nikolaj S. 15-04-2010 11:12:32

Ha, jeg tror ikke en meter på, at vi vil få bedre tilbud på telefoner eller billigere abonnementer. Det eneste vi opnår som forbruger er at teleselskaberne griner hele vejen til banken! NEJ til 12 måneders binding.

0 0
Jørgen E 17-04-2010 12:32:55

Der er jo ikke nogen der binder jer til noget med mindre i selv vælger at acceptere det. Derfor forstår jeg ikke problemet i det og er der ikke nogen der accepterer disse vilkår, ja så er teleselskaberne ikke dummere end de ændrer på betingelserne. I øvrigt køber jeg normalt ikke telefoner med "binding", men venter til jeg har råd til den.

0 0
Sven A. 13-04-2010 20:44:30

Nu kommer jeg selv fra Norge, hvor teleselskaberne kan binde personer i abonnement i 12 mdr. Dette gør overhovedet ikke noget med de tilbud de kommer med. At købe en mobil med abonnement i Norge koster mere end det gør i DK.

nå må teleselvskaberne stoppe. de har afgifter på det ene og det andre, og tjener masse af penge... snart kan mobiltelefonen sidestilles med bilen... en mælkeko for teleselvskaberne (mere end den er i dag).

0 0

Om brug af cookies