Teleselskaberne vil udskyde 4G-auktion

Teleselskaberne vil vente med at byde på nyt 4G-netværk, da priskrig og udstyr har skabt usikkerhed.

Teleselskaberne vil udskyde 4G-auktion

Flere danske teleselskaber vil udskyde den planlagte 4G-auktion i slutningen af 2011. Det skriver Computerworld.

Den ønskede udskydelse er grundet usikkerhed omkring udstyr, nervøsitet om eksisterende tv-signaler vil påvirke netværket, samt om der kommer eventuelle efterdønninger fra priskrigen.

Den nye 4G-auktion er sat i værk, da 800MHz-frekvensbåndet blev ledigt efter, at det analoge tv-signal blev nedlagt. Frekvensbåndet skal i stedet bruges til 4G mobilt bredbånd.

IT- og Telestyrelsen vil i slutningen af maj afgøre om auktionen skal udskydes.