Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Telia får flere mobilkunder - men mindre indtjening

Telia får flere mobilkunder - men mindre indtjening

Det tredjestørste teleselskab i Danmark, Telia, fik i tredje kvartal 21.000 nye kunder, men de tjener færre penge.

Foto: Mobilsiden.dk

Telia, der er det tredjestørste teleselskab i Danmark, går frem i årets tredje kvartal. Hele 21.000 flere danskere har nu Telia, som deres mobiloperatør, hvilket er med til at hæve Telias overskudsgrad fra 14,6 procent til 16,9 procent. Det skriver Business.dk.

Kunderne bruger også telefonen mere end tidligere, hvilket er en fremgang da der ellers i 2013 har været et fald i forbruget.

 - ”Vi har gjort flere ting rigtigt. Fokus har været på er på netværket og på en ny prisplan, som vi bundler med nogle af de bedste services derude - nemlig Spotify og HBO, og det har rygtedes i markedet,” siger Søren Abildgaard, administrerende direktør i Telia Danmark.

Søren Abildgaard fortæller også, at Telia nu høster frugterne af en minutiøs trimning af hele virksomheden.

 - ”Vi har omorganiseret os og taget omkostningerne 8,5 procent ned. Det har vi gjort ved at kigge på alle strukturelle poster - alt fra bygninger til marketingkroner. Vi har været igennem det hele, og det giver en forbedret bundlinje,” siger Søren Abildgaard.

Også på bredbåndsområdet fastholder Telia deres position og vinder 3.000 nye kunder.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

Jan Kjærgaard 18-10-2013 07:03:43

Der menes jo nok højst sandsynligt mindre indtjening per kunde.

0 0
Bjarke Hansen 17-10-2013 13:52:06

ja hvordan? flere kunder men tjener mindre? Men i skriver det modsatte citat:

>>Hele 21.000 flere danskere har nu Telia, som deres mobiloperatør, hvilket er med til at hæve Telias overskudsgrad fra 14,6 procent til 16,9 procent<< citat slut

0 0

Om brug af cookies