Telia giver kunderne gratis ringetoner

Hvis du er Telia-kunde får du nu adgang til mere end 100.000 forskellige ringetoner.

Telia giver kunderne gratis ringetoner

I dag lancerer Telia en ny tjeneste, hvor teleselskabets kunder får adgang til 100.000 ringetoner, der gratis kan hentes ned på mobilen.

Tjenesten ligger på Telias mobilportal SurfPort, og hedder Telia Funtunes.

– ”Det store udvalg af ringetoner giver kunderne unikke muligheder for at gøre deres mobiltelefon endnu mere personlig. Ringetoner koster ofte mellem 20-30 kroner, og derfor er der mange penge at spare med vores 100.000 gratis ringetoner. Hvis man samtidig har data inkluderet i sit abonnement, betaler man heller ikke for datatrafikken, når man henter ringetonerne,” siger Peter Krogsgaard, salg- og marketingdirektør i Telia Mobility Services.

Der findes dog ikke sange i Telia Funtunes, som er underlagt copyright. Til gengæld er der masser af sjove lyde, rytmer, sketches, personlige navnetoner m.m.

Sådan gør du:

For at få adgang til Telia Funtones skal du benytte linket til Telia SurfPort i din mobil. Du kan også indtaste mobil.telia.dk i din mobilbrowser. Herefter skal du gå til Telia Funtones.

Alternativt kan du sende en SMS med teksten ”Funtones” til 1281, hvorefter du modtager et link, som du kan følge.

Mere til nyheden

Siden vi kørte denne historie er der kommet nyt i sagen. mobilsiden fulgte op på historien. Allerede d. 11/6/2010 fulgte vi op med en artikel med temaet Telia taber sag om mistet telefonKlik her for artiklen.. Seneste nyt om emnet finder du her.