Telia har åbnet for 4G i alle abonnementer
Nu kræver det ikke et specielt abonnement for at få adgang til det hurtige datanet 4G LTE. Telia har åbnet 4G for alle kunder.
Køber du en enhed, tablet eller smartphone, der understøtter 4G LTE, behøver du ikke bekymre dig om, hvorvidt abonnementet er åbent for den lynhurtige forbindelse.
Med introduktionen af iPhone 5, der på nogle telenet i Danmark, vil kunne udnytte 4G LTE-forbindelser, åbner Telia kundernes adgang til det nye mobilnet.
- ”Vi er klar med 4G voice og 4G data på alle vores abonnementer til både eksisterende og nye kunder. Vi har indbygget 4G på vores abonnementspakker fordi vi ved at der nu kommer fart på salget af 4G-telefoner. Indenfor de kommende 4-8 uger forventer vi at lancere 2-3 nye 4G smartphones når test af telefonernes software er gennemført," siger salgsdirektør Michael Bech fra Telia til Mobilsiden.dk.
Lavpraktisk forklaret handler det om, at enhver tablet eller mobil, der har 4G LTE muligheden i sig, kan benyttes på Telias netværk, til både tale og data, uden at man som kunde behøver bekymre sig om nyt SIM-kort eller ændringer i abonnementet.
- iPhone 5 virker ikke med 4G fra salgsstart
Det er præcis ligesom der også fra alle abonnementer, hos alle teleselskaber, er adgang til 3G.
Netværket hos Telia er det første mobilnet i Danmark, der understøtter smartphones på 4G. Der kan benyttes data i den høje hastighed. Opkald føres via 3G-nettet, men skiftet sker automatisk.
Læs også:
- iPhone 5 virker først med 4G til november

Modtag nyhedsbrev

(9)




Vedr. sammenlægningen, så mener jeg at have læst at den sker ved årsskiftet. Altså de arbejder på det med livet løs, men kunderne vil først opleve en ændring per 1 januar. Dvs. at Telenor får 4G til nytår.
Apples iPad understøtter i princippet også LTE i Europa, der er bare ikke nogen der anvender de frekvensområder. Det samme med den kommende iPhone5, der kan man være "heldig" at kunne bruge LTE, alt efter teleudbyder, fordi Apple har udvidet antallet af frekvensbånd. De mangler bare at få alle med - sikkert fordi Samsung/Nokia sidder på de patenter ;)