Telia klar med nyt gebyr

Bredbåndskunderne hos Telia skal betale gebyr for at benytte Betalingsservice.

Telia klar med nyt gebyr

Bredbåndskunder hos Telia skal fremadrettet betale et gebyr på 9,75 kroner for at betale deres regning med Betalingsservice, skriver Ekstra Bladet.

Gebyret skal dække de udgifter Telia har i forbindelse med Betalingsservice, som blandt andet er Nets (tidligere PBS). Men gebyret skal også dække over de ressourcer der bruges på at håndtere indbetalinger.

Vælger man at afmelde regningen fra Betalingsservice, kan man gratis betale regningen ved at benytte firmaets egen betalingsservice. Her skal pengene overføres manuelt via netbank.

Dog skal man huske at betale regningen – ellers tillægges her et gebyr/bøde på 100 kroner.

Fra et standpunkt til et nyt

Telia skriver på deres hjemmeside, at ”skjulte gebyrer er en tendens, Telia gerne vil gøre op med”. Og teleselskabets direktør Søren Abildgaard udtalte også tilbage i juli 2011, at selskabet skulle have færre gebyrer.

Nets undrer sig også over dette gebyr, da deres priser på Betalingsservice maksimalt udgør 5,50 kroner per transaktion. Søren Winge, pressechef hos Nets, mener derfor Telia så selv tager 4,25 kroner for deres administration.

Søren Winge forklarer dog, at mange firmaer ofte belønner deres kunder for at bruge Betalingsservice, netop fordi det ikke er særlig besværligt at administrere.

Efterfølgende om temaet

Siden redaktionen publicerede denne historie er der kommet nyt i sagen. mobilsiden gik videre med historien. Allerede d. 23/12/2011 fulgte vi historien op med sagen om Telias nye netværk er klar – Artiklen kan du læse her her. Meget er sket siden. Du kan klikke her for sidste nyt i sagen..